1. Engagerede kan ved enkeltdagsengagementer begære kontrakten ophævet på grund af:a) Sygdom eller svangerskab, der kan kræves dokumenteret med lægeattest.b) indkaldelse til militærtjeneste, civilforsvar eller borgerligt ombud.c) TV engagement på landsdækkende station, såfremt der er afgivet et varsel på mindst 8 dage med dokumentation for det nye engagement. Engagerede forpligter sig til at forsøge at fremskaffe en anden kvalificeret optrædende i stedet.
2. Engagerede er berettiget til at undlade at optræde, såfremt arrangøren ikke opfylder sine forpligtelser. I sådanne tilfælde, såvel i tilfælde af, at engagerede efter at have indfundet sig hindres i at optræde som aftalt, er engagerede berettiget til det fulde honorar.
3. Enhver udvidelse af engagementet i forhold til det aftalte, herunder transmissioner, optagelser eller lydoverførsel til andet lokale, kan kun finde sted med begge parters accept.
4. Aftalen er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure. Det påhviler dog engagerede i videst muligt omfang at træffe foranstaltninger, der kan sikre optræden på de aftalte vilkår. Det aftalte tidspunkt overholdes så vidt muligt af engagerede. Forsinkelser kan forekomme, og ænder ikke ved aftalens øvrige punkter.
5. Denne kontrakt kan begæres ophævet p.g.a et ministerielt/militært forbud mod afholdelse af engagementet af omstående art, eller ved så alvorligt trafikstandsning (ishindring, blokade af landevej), at det fysisk er umuligt for engagerede at nå frem. Engagerede forsøger i givet fald at skaffe arrangøren en anden kunstner i stedet.
6. Arrangøren og engagerede, forpligter sig gensidigt i dette kontraktforhold. Aftalen kan ikke aflyses. I tilfælde af aflysning fra arrangørens side, har engagerede ret til det fulde honorar, hvis engagerede lider tab.
7. Aftalen er bindende, når arrangøren har sendt oplysningerne via denne mailformular, og engagerede har bekræftet aftalen. Det pålægges arrangøren at tilse at bekræftelsen ikke ligger i arrangørens spammappe.
8. Såfremt arrangøren eller den engagerede misligholder kontrakten, har den anden part krav på erstatning efter almindelige erstatningsregler.
9. Honoraret afregnes kontant umiddelbart efter engageredes optræden, med mindre andet er skrifteligt aftalt